En del af rollen som mentor er, at få det frem i lyset som menteen godt ved, men ikke tør tænke eller sige højt.

Jørgen Kjærgaard ved fra mange års erfaring som ledelsesmentor, at en vigtig del af opgaven er at hjælpe menteen med at blive bevidst om vigtige dilemmaer og blive afklaret ift. svære beslutninger. Som f.eks. at udskifte nogle i ledelsesteamet, der ikke fungerer tilfredsstillende på holdet, og som begrænser synergien. 

Når Jørgen kommer ind i et rum, er det første indtryk, man får, en ydmyg og meget venlig mand, der roligt og hvilende i sig selv hurtigt får én til at føle sig rigtig godt tilpas i sit selskab. Men selvom han er sympatisk, forklarer han, at han i mentorrollen også har fokus på at komme ind til kernen af problemerne ved at lytte intenst, spørge og være meget direkte i sin kommunikation. Jørgen opfatter sig selv som en mentor, der udover at være venlig og empatisk, godt tør at være hård og påpege det nødvendige, så menteen er bevidst om vigtige valg. Sådan har han det bedst, og han føler sig privilegeret ved at få lov til at være mentor for dygtige ledere, og er stolt af at være en af de tre mentorer på Ledelse i Balance. 

Det kræver bevidsthed at blive en dygtig leder

Jørgen Kjærgaard, der blandt andet har en baggrund som partner i Implement Consulting Group, oplever, at en mentor bl.a. har den vigtige funktion at få afdækket og italesat de ting, som menteen måske godt inderst inde ved, men ikke har turdet indrømme eller sige højt for sig selv. Det, at blive bevidst om disse ting og dermed kunne arbejde med dem, kan være afgørende for at kunne komme videre med de andre udfordringer, menteen allerede er bevidst om og allerede har sat ord på: “Ofte er de udfordringer og problemer, de (lederne red.) umiddelbart fortæller mig om, ikke det fulde billede. Der kan være noget bagvedliggende, som nogle gange er årsagen til problemet, eller som skal håndteres først. Min opgave er at hjælpe med skabe en klar bevidsthed om dette”, fortæller Jørgen Kjærgaard, og fortsætter:

“Jeg arbejdede f.eks. for en leder, der ønskede at udvikle sin ledergruppe til et rigtigt lederteam med større synergi. Jeg bad ham fortælle om ledergruppen og dens medlemmer, og hvordan han oplevede samspillet i gruppen. Efter mere end en time måtte jeg sige til ham, at jeg havde registreret, hvordan han i 80% af tiden havde talt om én person, og hvilke udfordringer vedkommende gav for ham selv og i gruppen. Da han samtidig direkte adspurgt gav udtryk for, at han hverken kunne se lyspunkter eller troede på, at samspillet kunne udvikle sig til at blive konstruktivt, måtte jeg sige til ham, at jeg ikke kunne hjælpe ham med udvikling af et ledelsesteam, før denne person ikke længere var en del af holdet – det giver ikke mening at arbejde med udvikling af et team, hvis man ikke har de rigtige ombord.”

“Her kan det være en lettelse, at det er mig, der tager en smule af ansvaret ved at påpege ting, der kan være ubehagelige eller ubekvemme at se i øjnene for min mentee. Specielt ikke, hvis hun faktisk godt kan lide den person som menneske, selvom vedkommende ikke fungerer på holdet.”, forklarer Jørgen og supplerer, at det selvfølgelig er vigtigt, at lederen afslutter samarbejdet med den pågældende på en ordentlig og respektfuld måde og gør sit bedste til at hjælpe vedkommende videre.

Man bør arbejde med synergien i ledelsesteamet

”Faktisk er dysfunktionalitet i en ledergruppe et problem, jeg ofte har oplevet, både i mine mange år som konsulent og nu i rollen som mentor.”, siger Jørgen. ”Derfor er samspillet i ledelsesgruppen altid et emne, jeg spørger ind til, når jeg arbejder som mentor. Og ud fra alt det jeg har oplevet gennem tiden, er jeg nok blevet lidt skarpere her, når jeg lytter efter mislyde. Der er en utrolig stor forskel på, om samspillet er ’nogenlunde’/’tåleligt’ eller fantastisk – middelmådigt er bare ikke godt nok, for der er alt for meget på spil, når man står med ansvaret for en hel organisation og dens medarbejdere!” 

Ledelse og bevægelse – når organisationen skal udvikles

Når Jørgen arbejder med ledere er bevægelse, forandring, organisationsudvikling eller hvad man nu kalder det, altid på agendaen. For det er en integreret del af ledelsesopgaven i dag at tænke på, hvordan både man selv og organisationen kan udvikle sig i lyset af evigt skiftende forudsætninger og muligheder. ”Som mentor drøfter jeg jævnligt med mine mentees, hvad de gerne vil opnå gennem forandringer, de har planlagt eller overvejet, hvordan de får folk i organisationen med på, hvorfor det er rigtigt og vigtigt, og hvordan de vil orkestrere processen for at få størst muligt ejerskab. Det gode er jo, at selvom de færreste bryder sig om forandring, vil de fleste af os gerne bevæges, når vi synes det giver mening. Når man bliver hørt og inddraget, og når det peger frem mod noget bedre – for alle parter.”

Jørgen oplever desværre ofte, at der bliver søsat alt for mange forandringer for hurtigt efter hinanden og uden klare og meningsfulde begrundelser. ”Det påvirker os mennesker, hvis man hele tiden laver vores base eller arbejdsmæssige “hjem” om. Ikke den enkelte forandring – men mængden af dem. Hvis det tager overhånd, skaber det en apati og måske ligefrem kynisme blandt medarbejderne, som jo er dem, der skaber værdien i virksomheden. Man oplever desværre organisationer, hvor ledere jævnligt sidder og tegner nye kasser og streger på organisationsdiagrammet. Det gør de formentlig i den bedste mening, men uden tilstrækkelig empati og bevidsthed om, hvordan det påvirker mennesker ude i driften.”

At kunne balancere sit hele liv kan være en udfordring

“Balance er en anden af de ledelsesudfordringer, som jeg støder på som mentor. Det skyldes ikke mindst, at der stilles stadig større krav til en virksomhed eller organisation fra alle interessenter – kunder, medarbejdere, ejere og samfundet – krav, man som leder forventes at stå til ansvar for og som man skal forsøge at balancere. For mange ledere (og medarbejdere) gælder de øgede krav også forventningerne til en selv. Samtidig er det for mange blevet så spændende at gå arbejde, at man har svært ved at sige nej. Man påtager sig med glæde mere og mere. Her kan det være min opgave som mentor at opfordre folk til prioritere noget ned eller væk og huske, at der er andet i livet end arbejde.”