Tankerne bag

Vi forstår livet baglæns, og lever det forlæns, som Kierkegaard så præcist har udtrykt det. Gennem erfaring kommer eftertanker. Sådanne eftertanker ligger til grund for filosofien i Ledelse i Balance. Forløbet er skabt på baggrund af solid erfaring med ledelse på alle niveauer og med fingeren på pulsen i forhold til nutidens krav til ledelse.

Hvis du som leder ønsker at udfolde dit fulde ledelsespotentiale og være den bedste udgave af dig selv, er der tre begreber, du skal forstå at kunne anvende: bevægelse, bevidsthed og balance. Her nedenfor kan du læse filosofien bag begreberne, og hvorfor de er så vigtige at forholde sig til som leder.

De 3 B’er: Bevægelse, bevidsthed og balance

BEVÆGELSE

Alle vil bevægelse – ingen vil forandring. Bevægelse handler om at kunne flytte en organisation og træne agilitet, således at organisationen ultimativt bliver selvkorrigerende. Bevægelse handler om at gøre ord til handling. At omsætte strategi og formål til konkrete handlinger og levet kultur. På den måde er organisationens værdier noget, man gør og lever på daglig basis og altså meget mere end illustrationer på væggen. Samtidig handler bevægelse om at forstå organisationen som en levende organisme, hvor kulturen er dynamisk – i konstant forhandling mellem medarbejdere og dig, der som leder er kulturbærer.

Bevægelse dækker også over at bevæge menneskers følelser ved at finde og perspektivere det større formål (purpose), der går længere end at tjene penge, levere på en kerneopgave og/eller holde budgetter. Du må kunne lade dig bevæge, mærke mennesker du leder og ansvarligt navigere i egne og andres følelsesmæssige landskab. Du skal mestre og træne empati.

“Du skal møde mennesker, hvor de er for at kunne bevæge og påvirke dem.”
Kierkegaard

Bevægelse handler om at mærke sine følelser, bruge sin krop og energi til at vise vej og om være hel og genkendelig ved at passe på sig selv.

Stine fortæller her kort om, hvordan hun ser på ledelse og bevægelse:

BEVIDSTHED

Bevidsthed handler om nærvær – som leder at være nærværende i de beslutninger, man træffer. Ligeledes dækker det over at kunne tænke selv og inspirere andre til at tænke selv. Styrket nærvær kommer bl.a. med træning af kropskontakt, afslapning og meditation.  

Selvbevidsthed er en vigtig del af bevidsthed. Det drejer sig om at se sig selv udefra og være bevidst om værdier og meninger, der har indflydelse på beslutninger og især egne grænser. Hvornår siger du nej? Hvordan siger du fra? Og hvordan sikrer du dig, at du er bevidst om konsekvenserne af dine beslutninger. Hvor starter og stopper dit ansvar?

Bevidsthed omfatter både filosofi og etik: At have fokus på dannelsen, respektere tanken og forstå lederrollen i tiden.

Se med her, hvor Stine kort fortæller om bevidsthed i ledelse.

BALANCE

Balance i ledelse handler om at balancere forventninger mellem de interessenter, der har berettigede – men ofte forskellige – forventninger til dig. “Ejere” eller aktionærer, der forventer en solid bundlinje, dine kunder og dine medarbejdere. Tipper balancen, kommer din virksomhed i usunde svingninger, hvor angst, grådighed, slaphed, eller kvælende kontrol erstatter glæde, vidensdeling, samarbejde og tillid.  

Ledelse i balance er at dosere de rette mængder af autoritet, tillid, frihed og respekt samt balancere mellem at gå forrest og holde sig i baggrunden. Det er også at balancere bæredygtighed og ansvarlighed i forhold til individet, organisationen og planeten. Det handler om de svære livsbalancer f.eks. mellem arbejde og privatliv og “nu og senere”, der har afgørende betydning for, om du er i balance.

Endelig indeholder balance forståelse og fremme af diversitet som en forudsætning for at skabe, være innovativ og vokse. Forskellighed i køn, alder, baggrund, uddannelse m.m. er en forudsætning for at skabe de bedste resultater i det bredeste perspektiv.

Du kan se en kort video her nedenfor, hvor Stine fortæller om ledelse og balance og filosofien bag.

Hvor er du i dit lederskab i relation til bevægelse, bevidsthed og balance?

Kontakt os med spørgsmål her.