Mentoring

På Ledelse i Balance er der lagt vægt på top kvalificeret mentoring fra erfarne mentorer. Alle fire har hver især over 15 års mentorerfaring for ledere på mellem- og toplederniveau.

Mentoringforløbet i detaljer

Du vil komme igennem et mentoringforløb, der starter før det intensive forløb på Poros. Bagefter hjælper vi mentorer dig med at få ny læring og dit personlige lederskab med hjem.  

Før forløbet vil du modtage 3 sessioner, der har til hensigt at finde frem til, hvad netop du skal fokusere allermest på i forløbet. I stedet for at teste og bruge “regnearksvurderinger”, bliver du talt med og guidet til det bedste forløb for dig.

Fokus før ligger på:  

Hvordan ser din verden ud? Hvordan virker dit “organisatoriske ophæng”, og er din organisation i BEVÆGELSE? Hvilke ambitioner har du for dit liv, såvel arbejdsmæssigt som privat, og er der BALANCE? Er der noget, der pt forhindrer dig i at være den bedste udgave af dig selv? Og hvordan kan du arbejde BEVIDST med det? Hvordan spiller du sammen med kolleger og medarbejdere? Leder du godt nok opad, og er der BALANCE i forhold til alle dine interessenter?  

Vi vil også se på helt konkret spørgsmål såsom: Hvor mange mails modtager du om dagen? Hvad er det ved dig, der gør det værd at følge din BEVÆGELSE? Hvilke ting er det kun dig, der kan løse? Hvordan siger du BEVIDST nej, for at sige ja? 

De 3 sessioner efter Poros har til hensigt at samle op på dine erkendelser og støtte dig i at få det lærte med hjem. Dit lederskab vil stå styrket, og du vil kunne hvile i det, du har lært.

Fokus vil være på følgende, når vi kommer hjem:  

“What happened on Poros stays on Poros” bortset fra det, du vælger at tage med hjem. Derfor taler vi om, præcist det du ønsker at tale videre om. 

Derudover sætter vi fokus på, hvilke temaer i dit personlige lederskab, som du vil starte med at arbejde med? Hvordan får du alle svarene på de nye spørgsmål ind i din hverdag? Er der ting, du har besluttet at ændre helt, på 6, 12 og 18 måneders sigt? Er du på en rejse, hvor du kan se fremtidens mål som fyrskibe i stedet for fyrtårne, og har du forstået at sætte “implication over application”? Har din nysgerrighed vundet over det helt naturligt menneskelige at ville dømme.

Vi som mentorer arbejder i et fortroligt rum, og udvikler os til at være din “bedste professionelle ven”. Vi vil være kærligt udfordrende og hudløst ærlige, men også være dit trygge sted på rejsen, hvor vi er med hele vejen.

Du vil forud for forløbet give dit ønske om en mentor, men vi forbeholder os retten til, at Stine Bosse, Frank Pedersen, Jørgen Kjærgaard og Mette Gyde eksemplarisk udvælger den rette mentor og dermed hvem, der skal stå for din mentoring. Her nedenfor kan du læse og lære meget mere om hver enkelt mentor ved at klikke på deres navn på billedet.

Hvis du gerne vil læse endnu mere om de forskellige mentorer, kan du læse Stines, Mettes, Franks og Jørgens CV gennem Linkedin.